SKRIV FRA HJERTET

– en vej fra frygt til frihed


Skriv fra hjertet er en bog, der griber fat i sjælen og inviterer til en dyb indre proces. Bogen er et inspirerende og helende værktøj, der støtter dig i at frigøre dig fra fortiden, være fuldt tilstede i nuet og forbinde dig med dit sande jeg.

Gennem 50 hjertebreve, rettet mod både nære relationer, universelle energier og naturkræfter, deler Signe Tang sin egen transformerende vej fra et liv med altoverskyggende angst til indre fred og frihed.


Hvert brev er skrevet med en ærlighed og en følsomhed, der bringer dig tæt på livets mest grundlæggende følelser – kærlighed, sorg, frygt, tilgivelse, tillid og frihed. Hjertebrevene står som lysende eksempler på, hvordan vi alle kan finde styrke i sårbarheden, og er en påmindelse om, at kærligheden – og herigennem friheden – findes overalt, hvis blot vi åbner os for den.

Med sine 20 transformerende skriveøvelser er bogen en guide til din personlige og spirituelle udvikling. Øvelserne inviterer dig til at give udtryk for det usagte, slutte fred med fortiden, spotte dine hjerteværdier, møde dit indre barn, navigere gennem forandringer og udtrykke dit hjertes visdom. Hver øvelse er designettil at støtte dig i at møde livets udfordringer med nye perspektiver og finde vej til din egen styrke og autenticitet.


Bogen inviterer dig til at tage pennen i hånden og dykke ned i dine følelser, drømme og længsler. Gennem en intuitiv og poetisk skrivestil bliver du ført ind i en dybdegående refleksion over, hvad det vil sige at skrive – og leve – fra hjertet. Med hver sætning minder bogen os om, at vi har magten til at ændre vores liv gennem de ord, vi vælger at sætte på papiret.

Lad bogen blive din guide til en ny begyndelse,der med hvert ord og hver sætning tilbyder dig muligheden for at skabe et liv med større kærlighed, frihed og forbindelse.


Inden længe kan bogen forudbestilles her på siden.