NOR36

Netop nu er hele landet ~ eller rettere sagt det meste af verden ~ tvunget til at slå bremsen i. Alle har vi været nødsaget til at stoppe op og bryde med hverdagens trummerum. I stedet er vi kaldt hjem til vores base og kan ikke andet end at overgive os til det SOM ER.

Vi er fået foræret et ‘mellemrum’. Årsagen til mellemrummet er smertelig og tragisk for dem, som rammes af svær sygdom ~ og særligt for dem som mister mennesker, de har kære. Mine varmeste tanker til dem som er berørte i det helt nære. Vores land er i en krise på det finansielle plan og ingen ved, hvad de mere langsigtede konsekvenser bliver…

Men bag om alt det uvisse og den frygt, som vi let kan komme i kontakt med på baggrund af uvisheden, så står vi ~ set med min øjne ~ midt i en kolossal åbning, som er her for at bringe mere balance ~ både på det indre, personlige plan, men også en mulighed for at opnå en større kollektiv balance.

Jeg ser denne tid som en mulighed for at vores kære jord kan tage nogle store, dybe og velfortjente åndedrag. En tid til at hun ~ og os alle hver i sær ~ påny kan ‘drage ånden ind’. Et tid hvor vi kan standse op og vågne op!

Og hvad sker der så, når vi pludselig bryder med ALT det, vi kender som vores hverdag? Når vi pludselig er en hel nation, der hjemmeskoler og hjemmepasser vores børn, når vi voksne ikke skal haste på arbejde, smøre madpakker, handle ind og alt det andet, som normalt er en del af den daglige rutine – helt uden vi skænker det en tanke.

Struktur skaber rum til intuition og frihed.

Det lyder måske modsigende. Men hos os falder vi overraskende ind i en mere rutinepræget hverdag. Måske fordi al tvungen dagligdagsstruktur er taget ud af ligningen for en stund. I hvert fald oplever jeg, at alle de gode rutiner, som vi i årevis har kæmpet med at implementere, de pludselig kommer til os, som det det mest naturlige i hele verden. Fx. står jeg tidligt op og laver yoga HVER DAG. Vi går lange ture i naturen HVER DAG. Vi laver langsom, god og nærende mad HVER DAG. Vi har dybe, nærværende samtaler HVER DAG. Vi går på opdagelse i vores nærområde og lærer nye ting HVER DAG – fx. finder vi dyrespor, taler om træerne, slår fuglene i haven op i fuglebogen mv. Og så lytter vi til vores kroppes anvisninger – spiser når vi har lyst, går i seng når vi har lyst og står op, når vi er udhvilede og havens lyde og lyset vækker os. Med andre ord vender vi, for mig at se, mere hjem til vores indre natur…

Hvordan kan vi så tage vores erfaringer med tilbage til hverdagen, når landet igen åbner op?

Hver gang vi implementerer en ny god vane i vores liv, så er den helt store kunst at være vedholdende og bevare den åbning, som vi har fundet ind til, når hjulene igen kører. Gør dig bevidst om hvad det er, som fungerer godt lige nu? Hvordan kan du holde fast i dine opdagelser? Hvad giver det dig? Og hvad giver det jer som familie? Når først du har fået øje på den dybtliggende værdi – og måske endda har formuleret det i en lille notesbog, eller skrevet det et synligt sted, så er der langt større chance for, at du holder ved.